Bog nr. 5 i den fremragende serie med kriminalkommissær Malin Fors. Til læsere af de fire første i serien og til læsere, som ikke er bange for at læse en kriminalforfatter, som går sine egne vegne.
En familie på skovtur finder et kvindelig i skoven. Liget er velbevaret, og det er tydeligt at kvinden har været udsat for meget voldelige overgreb. Malin Fors og hendes kolleger i Linköbing bliver sat på sagen, og for Malin bringer det minder frem om en uopklaret sag, som hun aldrig har kunne slippe. En ung kvinde er blevet voldtaget og mishandlet, hun overlevede men nægter at tale. Det viser sig, at der er flere kvinder, og kriminalpolitiet har svært ved at finde ud af, om der er en sammenhæng. Det er der, og det betyder, at de kommer op imod stærke kræfter. Privat er Malin Fors kommet ud af sit alkoholmisbrug, hun er forelsket, men hun har stadig store problemer med at være kæreste, mor og søster.
En meget velskrevet og spændende bog, som ikke ligner noget, jeg tidligere har læst. Malin Fors er en interessant person, som gemmer på noget, men hvad er hun bange for? Selv om temaet ondskab fylder meget, er bogen sine steder skrevet meget poetisk, især i de afsnit, hvor vi hører stemmerne fra de mishandlede og dræbte piger. Mons Kallentoft nævner et sted, at aboriginere har 16 årstider, så måske er der håb om flere bind i serien?.
Mons Kallentoft har helt sin egen stemme, men man kan sammenligne med nogle af Åse Larssons og Johan Theorins romaner.