Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Den flyvende ged : en historie


Beskrivelse


Billedbog. Da gedekiddene leger på engen, opdager det ene kid, at det kan flyve. Gedemor skammer sig, og kiddet må flyve i al hemmelighed om natten. En nat kommer den farlige natugle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2010

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 3. feb. 2010

Billedbog som henvender sig til 5-årige og opefter. Forsiden viser hovedpersonen "den flyvende ged", hvilket nok vil sælge bogen.

En flok gedekid leger på engen. Det ene kid opdager, at det kan flyve. De gamle geder rynker på næsen, og gedemor skammer sig. Kiddet må derfor klare sine flyveture i al hemmelighed om natten. En nat kommer den farlige natugle. Teksten er dynamisk med sin direkte tale og supplerer illustrationerne godt. Farvevalget er dæmpet og illustrationerne ganske enkle.

Vi har mange titler om at være anderledes fx Kappel Jensens Wilbur - den gule kat, 2009, og Hovlands Johannes Jensen føler sig anderledes, 2003 - for slet ikke at tale om H.C. Andersens Den grimme ælling.

En rigtig fin bog om at skille sig ud, således at omverden reagerer negativt pga. jalousi. Det fungerer fint, at problematikken formidles via dyreriget. En god bog med et tema der lægger op til snak mellem barn og voksen.