Manden der ikke var morder er anden og sidste del af Sveriges Televisions miniserie Den fordømte og en vaskeægte krimi om et djævelsk magtspil mellem en politipsykolog og en seriemorder. Målgruppen er krimilæsere og folk, som sætter pris på spændingsunderholdning i fjernsynet. Men det skal i en formidlingssituation påpeges, at serieafsnittet indeholder ret så barske scener.
Psykologen Sebastian Bergman får job ved politiet, da en række bestialske mord er kalkeret over seriemorderen Edward Hindes ugerninger. Og det var Sebastian, som i sin tid afslørede Hinde. Men er der tale om kopimord? Eller har Hinde fra sin fængselscelle en finger med i spillet? Sagen bliver personlig, da det viser sig, at Sebastian har kendt alle de myrdede kvinder. Og at han skal arbejde sammen med sin voksne datter, som ikke aner, at Sebastian er hendes biologiske far.
Det er nærliggende at sammenligne Den fordømte, 2010 med svensk tv's Henning Mankell-filmatiseringer, fordi Rolf Lasgaard, der her spiller den plagede Sebastian, også har gestaltet Kurt Wallander. Og fordi den ene af manuskriptforfatterne, Hans Rosenfeldt har skrevet den film, som startede anden sæson af Wallander-serien i 2009 (med Krister Henriksson i hovedrollen). Plottet med en fængslet, intelligent og psykopatisk morder er genkendeligt fra Thomas Harris-filmatiseringen Ondskabens øjne, 1991.
Spændende, men lettere forudsigeligt serieafsnit for kendere af genren. Kan ses alene, men fungerer optimalt sammen med første del.