2. bind i serien Billedsamtaler om billedkunst med udgangspunkt i danske museers samlinger sætter focus på den kulturelt blomstrende periode guldalderen. Som i 1. bind om Skagensmalerne giverbogen et koncentreret portræt af perioden og dens mest fremtrædende kunstnere - Eckersberg, Jens Juel, Thorvaldsen. Købke, Marstrand, Lundbye m.fl. Bogen veksler mellem levnedsbeskrivelser,baggrundsstof og 20 billedsamtaler med udgangspunkt i centrale værker fra guldalderperioden. Med viden, engagement og enkle virkemidler åbner forf. op for det enkelte kunstværks særligekarakteristika, motiv, komposition, kilde og placering i forhold til periodens øvrige toneangivende værker. En på én gang populær og indsigtsfuld indføring i perioden og i kunsten at se på billederog skulpturer. Bogen er gennemill. med smukke farvegengivelser af de omtalte værker, inspirationskilder m.v. trykt i overskueligt, indbydende lay-out og udstyr. Henvender sig især til den uøvedekunstinteresserede som eninspirerende, udogmatisk og overkommelig indgang til emnet. Med den stigende interesse for billedkunst vil bogen kunne anvendes bredt af unge fra ca. 13 år og voksne.Afsluttes af liste over museer og litt. for voksne samt kunstnerbiografier.