Velskreven allerede prisbelønnet debutroman fra endnu en dygtig ung østeuropæisk forfatter. Emnevalget er børn fanget i totalitarismens rædsler, og selvom bogen i høj grad føjer sig til kategorien af intelligente romaner, der kræver noget af sin læser, forestiller jeg mig, at man også kan formidle til de mange som fx har læst Drageløberen.
Debutroman fra den rumænskfødte forfatter (f. 1973), nu bosiddende i Ungarn. En gribende, absurd, sort-humoristisk og fragmentarisk fortælling. En 11-årig dreng vokser op i Rumænien under Sovjetdiktaturet. Hans far er bortført og sendt i arbejdslejr, og hans mor udnyttes bl.a. af statens hemmelige politi. Og en bedstefar forsvinder i afmagt og vred desperation ind i alkoholens nedværdigende forglemmelse. Djata er alene i en verden, hvor der ikke findes meget godt, og hvor det lidt som er, sjældent forbliver godt. En forrået verden af stikkeri og bandekrige krydret med menneskeligt armod. Et hudløst portræt af en totalitær stat i uskøn kvalmende fri dressur, som kun et barns unikke optik evner at afsløre den. Forfatteren trækker uden tvivl på egne erfaringer i sin roman, fra et alt andet end lykkeligt Rumænien.
Det er en vigtig og unik roman, jeg ikke kan sammenligne med andre. Men barnets synsvinkel er fælles med fx Drageløberen.
Fremragende debutroman, hvis fragmentariske fortællestil nok vil afskrække nogle læsere, men som vinder i læserfornøjelse, hvis man giver romanen den tid, den nemt fortjener.