Bogen er inddelt i 4 dele: 1: Baggrunden for at bruge zoneterapi - bl. a. at skabe plads for energistrømme, modvirke stress og helbrede. Her er det væsentligt, at patienten selv er åben for behandling, ellers er det omtrent nyttesløst. 2: Hvordan zoneterapi virker. Her vises fodens anatomi, sammen med en kortlægning af reflekszonerne og de områder af kroppen, som de påvirker. Det vises også hvordan man tolker en fod, der er eksempler på patienthistorier og en behandling beskrives let. 3: Her vises grundteknikkerne og behandlingen gennemgås detaljeret. Der er også anvisninger for selvbehandling. 4: Ordliste, litteratur, eks. på en patientjournal og register. Bogen er gennemillustreret med tabeller, diagrammer, fotos (f. eks. af fodens knogler). Umiddelbart ser siderne uoverskuelige ud med mange illustrationer af forskellig type, men det hænger sammen, når man læser grundigt i bogen. Zoneterapi er en af de mest udbredte alternative behandlingsformer, og der er generelt pænt udlån af bøgerne. Bogen er lettere end hendes Zoneterapi : de 5 elementer og deres 12 meridianer : en enestående metode, 2007, men er vanskeligere end fx Zoneterapi : lær det selv, 2005 og Zoneterapi : trin for trin, 1998.