Bøger / skønlitteratur til børn / afrikanske eventyr

Den kloge skildpadde : et afrikansk eventyr


Beskrivelse


Billedbog. En gammel historie fra Afrika fortæller om, hvordan den kloge skildpadde narrer både elefanten og flodhesten i en forrygende tovtrækningskonkurrence.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2000

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 5. maj 2000

Historien om den kloge skildpadde, der på snedigste vis narrer både den enorme, pralende flodhest og den kæmpestore, selvglade elefant, tiltaler de fleste. Det er et ældgammelt eventyr fortalt af Ngonifolket i det sydlige Tanzania. I forordet forklarer forfatteren sine intentioner om at skabe en fortælling, hvor sanseindtrykkene fra hans tid i Afrika kommer til deres fulde ret. Det er lykkedes fint. Læseren oplever uvilkårligt lydene, lugtene og i særlig grad farverne og sollyset ikke mindst via den meget smukke billedfrise med mønsterbort, der følger og supplerer teksten fortrinligt. Frisen skaber bevægelse og helhed. På første dobbeltopslag er der en lille oversigt over nogle af de medvirkende dyr og deres navne på swahili. Det er et stemningsfuldt og morsomt eventyr. Til oplæsning – igen og igen for 5-8-årige. I indskolingen også til eventyrtema.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2000

af

af

Bente Nielsen

d. 5. maj 2000

Francesca Martin fortæller i et forord til denne billedbog ganske kort om sin barndom i Tanzania, hvor hun for første gang hørte denne ældgamle afrikanske historie. Dernæst fortæller hun levende og charmerende historien om det store tovtrækkeri, hvor den kloge skildpadde narrer både den dominerende elefant og den storpralende flodhest, således at freden i junglen kan genoprettes. Historien fortælles med humor og varme i et sprog med masser af rytme og spræl. Her anvendes flittigt sjove lydord, bogstavrim samt enkelte swahili-ord og morsomme gentagelser. Historien er illustreret med vidunderlige billeder, der udstråler frodig afrikansk natur. Det skyldes blandt andet de mættede, intense farver, der fortrinsvis holder sig til gyldne og grønne nuancer. Der er stor detaljerigdom, og det vrimler overalt med alskens små og store dyr og fremmedartede plantevækster. Fornemme borter omkranser hvert enkelt billede. Historien forekommer i flere varianter i andre bøger, senest i Da sjakalen snød elefanten, 1999, og i billedbogen Bror Kanin og det store tovtrækkeri. Denne udgave er en nydelse for både børn og voksne. Den er velegnet til oplæsning fra 3 år.



Informationer og udgaver