Få en hurtig, enkel og overskuelig indgang til alle de vigtigste vitaminer og mineraler, samt tips til de vigtigste kostkilder. For alle, der interesserer sig for sundhed og ernæring.
Komplet guide over vitaminer og mineraler, der giver en introduktion til de forskellige næringsstoffer. I 1. del beskrives de vigtigste vitaminer (fedtopløselige, vandopløselige, cholin mv.), mens 2. del af bogen ser på makromineralerne og dernæst spormineralerne. Ved hver beskrivelse af vitaminer og mineraler gives en intro til den pågældende næringskilde, dens rolle i kroppen, symptomer på mangel og forgiftning mv. Desuden vises det anbefalede daglige behov og der fortælles om de mest almindelige kostkilder. 3. del af bogen har tips og ideer til at overføre den nye viden om vitaminer og mineraler til egen kost. Bl.a. fortælles lidt om vitaminer og mineraler, der arbejder sammen, særlig næringsrige fødevarer, ernærings- og helbredsproblemer, særlige diæter mv. og sidst en tabel med forslag til sunde måltider.
Meget praktisk og nyttig guide, der er let at bruge og med velskrevne, letforståelige tekster. Fine illustrationer og gode faktabokse. Velegnet til læsere, der ikke ønsker at læse mange sider om hver enkelt vitamin og mineral, men gerne vil have en overskuelig indgang.
Der findes en del lignende bøger om vitaminer og mineraler, bl.a. Naturens vitaminer og mineraler, som er et klassisk opslagsværk om vitaminer og mineraler samt en guide til at spise sund og næringsrig kostNaturens vitaminer & mineraler.