Bogens indhold er identisk med Noveller og skitser, bind 2, 1950, som var et optryk af Pontoppidans egne endelige udgave af novellerne fra 1922. De 7 noveller er skrevet mellem 1893 og 1908, og bliver i Torben Brostrøms nye efterskrift skiftevis kaldt noveller og kortromaner, og denne korte form med en fyldig miljøtegning og symbolværdi er Pontoppidans specialitet. Indholdet er: Det store spøgelse, Minder, Nattevagt, Den gamle Adam, Thora van Deken, Borgmester Hoeck og hustru og Den kongelige gæst. Torben Brostrøms 7-siders efterskrift placerer novellerne i forfatterskabet og i samtiden. Mange af novellerne har været pligtlæsning for generationer af gymnasieelever, men det er nok et af de få forfatterskaber, disse håndfaste fortolkninger ikke har fået ødelagt. Pontoppidan fik Nobelprisen i litteratur i 1917 (sammen med Karl Gjellerup). Den fine forside prydes af et bedårende L. A. Ring maleri - et andet prospekt af et forsvundet Danmark.