Den Kongelige Livgarde 350 år : 1658-2008. Bind 4 : Domiciler, uniformer og oversigter
Udgivet i forbindelse med Den Kongelige Livgardes 350 års jubilæum den 30. juni 2008.
Regimentshistorie i seks bind på næsten 1500 sider ialt om Den Kongelige Livgardes historie gennem 350 år. Bd. 1 omhandler de første 325 år, fra regimentets oprettelse i forbindelse med Svenskekrigene 1657-60 og frem til 1990'erne. Andet bind tager udgangspunkt i de sidste 25 år med særlig vægt lagt på Den Kolde Krig og det 21. århundredes terrortrussel. Tredie bind behandler musikkorpset. Fjerde bind tager fat i regimentets uniformshistorie samt hvilke domiciler de har rådet over. Femte bind omhandler garderforeningerne, og det sjette og sidste bind giver et overordnet resumé af værket. Værket er redigeret af major og leder af museet "Livgardens Historiske Samling" Jesper Gram-Andersen, som tillige har bidraget med artikler til hvert bind, og flere af de øvrige forfattere har deltaget i redaktionen af enkelte bind.