Dette er forfatterens tredje roman og hendes første på dansk. Katrin Askan flygtede fra Østtyskland i 1986 og læste siden ved Universitetet i Vestberlin. Hovedpersonen i historien er 20-årige Judith, hun går rundt i familiens hus i Østberlin og venter på at gennemføre sin flugtplan. familiens 3 generationer passerer revy for læseren, vi følger bedstefar Hilding, faderen Arnold og deres magtkampe i familien. Alle har haft det svært og har måttet slås for livets nogenlunde opretholdelse i hver generation. I Hildings tid var det afsavn pga. krigen. I Arnolds det kommunistiske styres åg. Det lykkes både Hilding og Arnold at komme til vesten og lade Judith og hendes søster tilbage. Det skildres ganske lakonisk, hvordan systemet både ved trusler og en sær naivitet søger at overtyde Judith om det udsigtsløse i at søge udrejsetilladelse. Man fornemmer ingen rigtig forklaring på, hvor de korte "billeder" fra Judiths familiehistorie stammer fra. De anbringes blot som korte rapporter mellem hendes egne erindringer, måske for at bidrage til perspektivet. Læseren kan her kun opleve en meget lavmælt beretning, ingen udsving, kun det grå billede af et gråt og udslidt østtysk univers. En noget anden stemning end fx Thomas Brussig giver, men nok lige så ægte.