Bøger / faglitteratur / opskrifter

Den letteste vej til 5:2 kuren : 200 opskrifter på 200 kalorier


Beskrivelse


Opskrifter der knytter sig 5:2 kuren, hvor man spiser som man plejer 5 dage om ugen og faster let 2 dage om ugen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2014

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 2. jan. 2014

5:2 kuren er p.t. noget af det hotteste, når vi taler om bøger med slankekure, og her kommer endnu en bog til dem, som følger kuren med 2 dages faste og 5 dage, hvor man må spise alt det man vil.

Gitte Heidi Rasmussen er ernærings- og husholdningsøkonom, hun er slankeekspert på ugebladet Søndag og i bibliotekssammenhæng kender vi hende fra en lang række kogebøger blandt andet i serien Værsgo. 5:2 kuren er i bund og grund enkel: spis alt det du vil i 5 dage og tag så 2 dage med en let faste. På fastedagene må kvinder spise 500 kalorier og mænd 600. Efter en ganske kort omtale af fordelene ved kuren følger 200 opskrifter, som alle indeholder 200 kalorier, og alle opskrifterne er beregnet til 1 person. Her er opskrifter til morgenmad og brunch, frokost og aftensmad. Opskrifterne er enkle og hurtige at lave og ingredienserne kan man få fat på overalt. Der er ingen billeder af retterne, men det har jeg heller ikke savnet.

Dags dato har vi nu 4 titler om 5:2-kuren. De 3 første, som er oversat fra engelsk, indeholder afsnit om teorien bag kuren, mens Gitte Heidi Rasmussens bog udelukkende består af opskrifter. Der er en bog mere på vej med opskrifter til fastedagene skrevet af en dansk forfatter, Sund og slank med 5:2.

En handy lille bog, som gør det nemt at følge kuren, da kalorieindholdet i alle opskrifter er på ca 200 gram, så det er bare at vælge. Jeg er sikker på at denne bog også vil kunne bruges overalt.