Bøger / faglitteratur / øvelser

Den lille bog om energimedicin


Beskrivelse


Kort indføring i holistiske helbredelsesmetoder med gennemgang af kroppens energisystem, herunder meridianer, chakraer og aura. Med anvisninger på at genoprette flow og balance ved fx at banke eller stryge på energipunkter og baner eller ved at indtage bestemte stillinger, der genskaber ro. Energimedicin har elementer af metoder som yoga, Qi gong og akupunktur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2013

af

af

Jette Landberg

d. 18. okt. 2013

For dem, der ønsker en nem indføring i holistisk energimedicin, idet bogen viser en række enkle øvelser, som alle kan udføre på 5-10 minutter om dagen.

Energimedicin er en holistisk helbredelsesmetode, hvor energien både er medicinen og patienten. Man kan genoprette flow, balance og harmoni ved fx at banke eller stryge på energipunkter og baner eller ved at indtage bestemte stillinger, der genskaber ro og fordybelse. Energimedicin har elementer af mange metoder som yoga, qi gong, og akupunktur, og man arbejder med begreber som chakraer og meridianer. Som samlet begreb har det eksisteret siden 1980'erne, og forfatteren har praktiseret i over 30 år. I denne lille bog giver hun vejledning i en række enkle, sundhedsskabende øvelser og et 5-minutters dagligt energiprogram. Alle øvelser er illustrerede, så de er nemme at følge.

Donna Eden har tidligere udgivet en langt mere omfattende bog Energimedicin i praksis, der er meget mere detaljeret og således også henvender sig til behandlere. Denne lille guide udmærker sig ved at være så nem at gå til, at alle kan være med.

En udmærket vejledning for dem, der vil have en nem indføring i det holistiske system. Skal man i dybden, skal man fx til forfatterens anden mere omfattende bog.