Bøger / faglitteratur til børn

Den lille bog om traktorer


Beskrivelse


Pegebog. Traktorer med anhængere og maskiner vises i farvefotografier med kortfattet tekst. De arbejder på marken, rydder sne og bliver repareret eller vist frem på dyrskue. Der er også en legetraktor og en legetøjstraktor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2000

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 6. apr. 2000

I en ny fagbilledbogserie er her et bind om traktorer i forskellige versioner og mærker – og med forskellige anhængere. Der er f.eks. traktorer og anhængere på arbejde i marken, sneryddende og parkerede, udrangerede mellem træer og græs og en legetraktor og en legetøjstraktor. Bogen er i tværformat med sider i kraftig papkvalitet. Bogens farvefotografier er flotte og velkomponerede. Teksten er kort og præcis. Den fortæller hvad der er på billedet, f.eks. Ford med vendeplov, men modelbetegnelser og fabrikater på anhængermaskinerne er ikke medtaget. Emnet er efterspurgt, og titlerne vi har på børnebiblioteket slides hurtigt op. Denne kan bruges sammen med børn fra 1 1/2-2 år. Bogen udkommer samtidig med titler om: lastbiler, vejarbejde og redningskøretøjer. Fin forside med flot traktor med dreng på plov, samt unikt bagside billede med Ford traktor fotograferet bagfra med radrenser og en lille pige der kikker bagud mod beskueren. Det er de flotte fotografiers bog – det signalerer for- og bagside fint.