Bøger / skønlitteratur til børn / løft og kig

Den lille frække elefant


Beskrivelse


Pegebog med flapper. Den lille elefant er virkelig fræk, men kan også blive sød igen, ked af det, være bange, sulten eller vågen når andre sover. Men sådan er det også for pelikaner, aber og mus!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2008

af

af

Lars Aagaard

d. 10. nov. 2008

Dejlige bøger til de 2-3-årige pillefingre med masser af udfordring og dialog. Enkel tekst og liv og glade dage på begge sider af flapperne. Pærenem at formidle.

Her er 1 elefant er en pap-flapbog om tallene fra 1 til 9. "Her er 1 giraf, men hvor er den anden?" lyder spørgsmålet, bag flappen med baobabtræet, men ikke bare det, mus, kaniner og insekter boltrer sig på samme eller egne flapper hen over siderne, aldeles herligt og aldeles uforudsigeligt. Den lille frække elefant er virkelig fræk, men den bliver god igen, den er ked af det, den keder sig, er bange, den er sulten og den er vågen når andre sover. Men der er hele tiden noget at gøre ved det, og sjovt nok er den lille elefant ikke alene om at være fræk, pelikaner, aber og mus kan skam også godt være med. Der er live og glade dage på alle sider, og de solide flapper har tryk på bagsiderne også, hvad jeg ikke mindes at have set før - det er grusomt opfindsomt og meget solidt.

Birde Poulsen har lavet dyreleporelloer af høj kvalitet hvor bøgerne om Lille Krokodille er tættest på disse to.

To pletskud af pap med flapper for de 2-3-årige med dygtige pillefingre. Mere finurlig end jeg tidligere har set, fornøjelig og opfindsom. Samtidig en lille savanne-zoologi og -botanik.