Bøger / faglitteratur

Den multiorgastiske mand : de seksuelle hemmeligheder som enhver mand og kvinde bør kende


Beskrivelse


Teknikker, byggende på taoistiske principper, der kan lære mænd at opnå flere orgasmer uden ejakulation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 1999

af

af

Karsten Just

d. 14. apr. 1999

Som opfølgning på de tre bøger Chia har forfattet om seksuel energi for mænd, kvinder og par følger denne som et klimaks, der bygger på de samme principper. Med udgangspunkt i taoismen vil Chia og Arava vise hvordan manden kan forbedre sit seksualliv ved at lære ikke at ejakulere, men sublimere sine drifter i multiorgasmer, der vil forhøje hans og hans partners, det være sig mand eller kvinde, nydelse. Det gælder om at koncentrere sig om sin krop, kende sine egne erogene zoner, kende partnerens, og udnytte dem til fulde, og til dette er åndedrættet en afgørende faktor. I bogen giver forfatterne en grundig indføring i principperne bag denne måde at dyrke sex, her gælder det ikke om at "præstere" noget, men om nydelsen, der kan blive nok så fantastisk, ved ikke at fokusere på ejakulationen, men at koncentrere sig om den tilfredsstillelse der kan komme ud af foreningen mellem to partnere. Dette budskab formidler Chia og Arava i en indsigtsrig gennemgang af kroppens forskellige erogene zoner, med fokus på PC-musklen, muscukus pubococcugeus, der kan bruges til at styrke rejsning, forstærke orgasmen og kontroller ejakulationen, og dette gør de ligetil og letfatteligt med mange eksempler, der understreger og klargør deres teori. En indføring i en anden måde at dyrke sex på, hvor præstationen ikke er højsædet, men nydelsen.