Værket henvender sig generelt til et publikum med interesse for verdenslitteraturen og specielt til læsere af Pamuk, der ønsker en dybere forståelse af ham som kunstner.
Værket er en bearbejdet udgave af en litterær foredragsrække holdt i 2009 på Harvard Universitet. Pamuk tager udgangspunkt i Friedrich Schillers essay om den "naive" (d.v.s. den spontane) og den "sentimentale" (d.v.s. den følsomme, reflekterende) digtertype. Pamuk forudsætter en slags vekselvirkning mellem forfatter og læser i sin redegørelse for romanen som kunstform og dens væsen. Han inddrager en lang række eksempler fra verdenslitteraturen med bl.a. Tolstoj, Dostojevskij, Flaubert og Stendhal som nogle af de gennemgående, som han så sammenholder med sin egen kunstneriske praksis. "At skrive en roman vil sige at male med ord, og at læse en roman vil sige at forestille sig billeder gennem en andens ord", hedder det et centralt sted. Og et andet sted, om selve romanens formål: "Centrum i en roman er en dybsindig mening om eller en dyb indsigt i livet, et dybt begravet, gådefuldt punkt, om det nu er virkeligt eller indbildt". Et værk æggende til diskussion, fuldt af indsigt og bredt tilgængeligt for alle interesserede.
I forhold til Pamuk selv anvendelig som fx Andre farver, 2009, og ellers fx som Vladimir Nabokov Timer i litteratur, 2011.
En lille indsigtsfuld perle fra en stor, reflekterende forfatter.