Interessen for historie er stigende i disse år, og her er endnu et værk. Det beskæftiger sig hovedsageligt med samfundsudviklingen i Danmark fra 1880-1960, og forf. søger at besvarespørgsmålet, hvordan det er gået til, at det danske samfund på mindre end 100 år har kunnet ændre sig så radikalt fra u-land til moderne industriland. Hvordan har produktionen kunnet stige ogorganisationsmønstret ændre sig så voldsomt, samtidig med at der rent faktisk, bortset fra besættelsestiden, har været så fredeligt her i landet? Han giver svaret ved at gennemgå alle deforskellige aspekter af kulturhistorien, fx landbrug, håndværk og industri, boligforhold, transport, handel og omsætning. Desuden emner som politik, de offentlige væsener, hygiejne, kulturlivetsforskellige sider, moral, seksualitet og meget mere. Emnerne behandles generelt, men krydres ind imellem med helt konkrete exempler og med mange gode og velvalgte sort/hvide fotos. For hvert emnebevæger fremstillingen sig hele tiden frem ogtilbage inden for den valgte periode, ofte med direkte sammenligninger mellem før og nu, både i tekst og billeder. Ved større emner vælges dog en merekronologisk gennemgang. Herved skabes variation i bogen, men samtidig en ret stor spredning, især i den sidste tredjedel. Teksten er letløbende og fængslende, og bogen er en oplagt anskaffelse ibibliotekerne. Grundig, men ikke fuldstændig kapiteldelt litteraturfortegnelse. Register.