Bøger / faglitteratur

Den nye tid


Beskrivelse


Åndelig bog, der beskriver, at vi er på vej ind i en ny og meget lykkeligere tidsalder, hvor menneskeheden vil slippe det materialistiske og egoistiske og i stedet blive bevidst om, at mennesker har en udødelig sjæl. For voksne med interesse for bl.a. reinkarnation, clairvoyance, astrologi og lydterapi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2022

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 27. maj 2022

Åndelig bog, der beskriver, at vi er på vej ind i en ny og meget lykkeligere tidsalder, hvor menneskeheden vil slippe det materialistiske og egoistiske og i stedet blive bevidst om, at mennesker har en udødelig sjæl. For voksne med interesse for bl.a. reinkarnation, clairvoyance, astrologi og lydterapi.

Bog i fire dele: "Den nye tid" med en beskrivelse af, at vi nu er i fiskenes tidsalder, som er kendetegnet ved at have fokus på personligheden, men i fremtiden, vandbærerens tidsalder, vil vi få fokus på det gruppeorienterede. "Mystikkens verden" beskriver fortidens gåder og planetkundskab. "Musik alkymi" - om musikkens betydning i den nye tidsalder og "Bevidsthedens udvikling" om menneskets udviklings- og indvielsesvej i den nye tid. Forfatteren beskriver reinkarnation samt et bevidst samarbejde mellem menneskeheden og kosmiske bevidstheder, således at den nye tid vil bringe en ny verdensorden med fred og resurser til alle.

Det er vanskelige og for de fleste helt esoteriske budskaber forfatteren formidler. Han gør det så tilgængeligt som muligt, og læsere af denne type litteratur vil kunne hente god inspiration. Bogen er profetisk i sin skrivestil, idet forfatteren beskriver, hvordan han ved, verden er på vej til at blive. I og med at det er så fredfyldt og smuk en fremtid, der beskrives, giver bogen håb.

Denne bog beskriver også den nye tid i vandbærerens tidsalder: Esoterisk healing i den nye tid.