Bibliotekernes vurderingd. 1. apr. 2003afafKeld Lau Larsend. 1. apr. 2003En stor og næsten altomfattende havebog med et flot layout. Indbydende fotos og tegninger i farver fylder meget i bogen. Ud fra titlen synes jeg ikke de økologiske dyrkningsprincipper dominerer nok. Den virker som en traditionel havebog hvor man blot ikke bruger kunstgødning og gift. Den er meget lækker og inspirerende med haveplaner og det hele. Målgruppen kunne være begyndere og læsere som ikke har fået omlagt endnu. Bogen er tydeligvis skrevet ud fra mildere klima end det danske. Den er ganske vist bearbejdet til vores klima, men ikke ret meget. Således omtales med største selvfølgelighed dyrkning på friland af f.eks. tomater, fersken og melon. Det sundhedsmæssige aspekt af sunde fødevarer er der lagt stor vægt på. I leksikon-delen er der angivet indhold af næringsindhold og anvendelse for alle arter af frugt og grøntsager. Økologisk havebog, 2. udg. 1998 er knapt så flot udstyret, men de økologiske dyrkningsprincipper er meget bedre gennemgået og tydeligere vist på billederne. Så er der lige udkommet en stor bog:Politikens økologiske haveleksikon, 2002 som også er bredt anlagt og dækker næsten de samme emner. Læs hele vurderingen