Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Den onde gud

Del af Alix

Beskrivelse


Tegneserie i farver om en ung gallisk høvdingesøn i Romerriget kort før år 0.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

C. E. Hald (skole)

d. 19. dec. 2018

Tegneserien om Alix, den blonde romerske yngling af gallisk æt, der klarer alle problemer, er historisk præget, men næppe sandsynlig. Man skal i hvert fald grave meget dybere end Grimberg, for at finde begivenhederne! Men der er spændingsladede handlinger, hvor man fra starten har heltene - og de roller beholdes. Tegningerne er fyldt med enkeltheder, både vedrørende personer og interiør. De skifter i farvetoner fra klare, rene kulører til mørkttonede tegninger, og hvor størrelsen af de enkelte billeder udnyttes »kameramæssigt«. Handlingen starter i Nordafrika, hvor en lille skare græske oprørere (omtalt i Alix hæfte nr. 1) har søgt tilflugt. Alix tager sig af den døende dronnings søn, men får først lov at rejse, da »den onde gud« (anbragt af grækerne) ødelægger den romerske koloni. Teksten er af og til ved at kvæle tegningerne, og et par gange forekommer handlingsspringet ulogisk. Serien er let at »sælge« til 11-16 årige - selv til modstandere af historiske romaner.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Anders Hjorth Jørgensen (børn)

d. 5. apr. 2019

Romerne er ved at anlægge en havneby på Nordafrikas kyst. De oprindelige indbyggere er fordrevet, men planlægger oprør. Romernes lejr er delt i to stridende partier. En mystisk gudestatue anbringes i det nybyggede Apollontempel. Og gallerdrengen Alix ankommer sammen med sine to venner for (ufrivilligt) at tage del i de kommende voldsomme begivenheder. Handlingstrådene i dette tegneseriealbum er mange og komplicerede. De fører læseren igennem et spil om fornuft, retfærdighed og magtbegær, hvor både romere og oprørere får deres del af kagen. Et spil, som tvinger de få overlevende romere til at kapitulere uden på noget tidspunkt at have været direkte konfronteret med oprørsstyrkerne. Den snedige overvinder det militære magtapparat. Den onde gud er spændende og medrivende underholdning, som lever ikke på grund af de stive per-v soner, men på grund af miljøtegningen, kulisserne. Alix vil interessere børn fra 12 års-alderen, men den vil ikke være spildt på et voksent publikum.



Informationer og udgaver