Den romerske sladrehank

Det kan være svært at lodde, hvor fremtrædende fiktionselementet skal være i et erindringsværk, inden det skifter genre og bliver erindringsroman. Hjort har valgt at kalde sin bog en roman, ogdet giver ham en kunstnerisk frihed, naturligvis, en vis uforpligtethed. Men erindringer er grundstoffet i denne bog -: Hjort skriver sine erindringer - og han sidder i Rom og gør det, hvilket ervæsentligt, for i bogen her vokser nemlig "rammen" (Rom) sammen med "billedet" (erindringerne) til en meget virkningsfuld og vital kunstnerisk helhed. Blandt erindringerne vil Hjorts læsere kunnehæfte sig ved det stof og de personer, der optræder i omarbejdet form i det mere fiktive forfatterskab. Og ellers kan man blot falde i forundring over alt det, den mand har været igennem - positivtog negativt - her er jo til adskillige gennemsnitsliv. Men på grund af formen gives meget her brudstykkevis - og det mørkeste er kun med som en klangbund: vi hører, det bliver skrevet ned i ethæfte på Kapitol, anerhvad det er, men så bliver vi spist af med, at det måske kan komme med ved en anden lejlighed. Og det må vi acceptere på grund af formen en skildpadde er bogens vigtigstesymbol. - En dejlig, varm og rig, både lys og mørk og bredt anvendelig bog fra Hjort.

Læs hele vurderingen