Kunsthistorikeren Lisbet Balslev Jørgensen var i mange år forskningsbibliotekar ved Samlingen af Arkitekturtegninger ved Kunstakademiets Bibliotek. I den periode deltog hun i debatten og i udviklingen af faget både med artikler, og som medarbejder ved forskellige større værker. Den sidste guldalder, som hun afsluttede kort før sin død, er således en slags testamente, hvor hun dels funderer over, hvad det var der skabte dansk arkitekturs storhedstid i halvtredserne og dels om man på ny kan skabe et opbrud i dansk arkitektur med en tilsvarende kvalitet. Bogen er skrevet i en personlig stil, hvor dispositionen styres af Balslev Jørgensens egne erfaringer og iagttagelser gennem et langt liv. Bogen er intuitiv fremfor videnskabelig og tonen causerende fremfor stringent. Det personlige understreges af, at bogen kun er udstyret med et nødtørftigt noteapparat, men ingen registre eller litteraturliste. Målgruppen er fagfolk med et forhåndskendskab til Balslev Jørgensen.