Den sidste Inkal er for unge og voksne yndere af fantasy og rollespil.
Kun den ægte kærlighed mellem John Difool og den hellige Louz de Garra kan redde det biologiske univers i kampen mod det kolde maskinunivers. Derfor følger Difool efter Louz til gunaernes planet og får hende med god hjælp fra Inkalen og Deepo med tilbage til technopavens planet. Desværre er Louz i mellemtiden blevet forelsket i den muterende Kaimann, og for at gøre ham til menneske igen går turen videre til Jorden for at kontakte de få tilbageværende biologiske væsener der. Historien fortsættes og afsluttes i et kommende bind 3. Hvis læseren er forvirret over indholdet i Jodorowskys beretning, er det både forståeligt og formentlig også tilsigtet. Manuskriptforfatteren er kendt for at dyrke de ekstreme overdrivelser i sine historier, og Den sidste Inkal er ingen undtagelse i denne henseende. Tegneren Ladrönns billedside formidler Jodorowskys fortællemæssige excesser indforstået og imponerende flot.
Inkal-universet består efterhånden af et betragteligt antal udgivelser. De godt 25 albums i 7 forskellige serier er alle forfattet af Jodorowsky og bærer alle forfatterens umiskendelige new-age-inspirerede stempel.
Hovedpersonens tvivlsomme efternavn Difool og tegnerens lige så tvivlsomme navn (ladron=røver på spansk) fortæller måske en hel del om tegneseriens karakter af vidtløftig røverhistorie - en fint tegnet ammestueberetning om mod og fejhed, om opofrelse og egoisme, om kærlighed og had.