Bogen er en fortsættelse af romanen Kejserinde Orkide, 2004 og derfor vil læserne vide mere om den unge konkubine, der blev kejserinde i Kina. Også den historisk interesserede vil kunne finde nyt stof i Qingdynastiets fald fra sidste halvdel af 1800-tallet.
Kejser Xianfeng er død, og som enkekejserinde med den lille søn Tongzhi står Orkide nu i spidsen for det mægtige rige. Kina er under pres fra Japan, Rusland og Vesten, og vi følger hende i de storpolitiske beslutninger, interne magtkampe, bekæmpelse af paladsintriger og ikke mindst som kvinde og mor. I officiel historieskrivning står hun som en korrupt, magtbegærlig og hård person, men i romanen, der er en jegfortælling, gives et anderledes nuanceret portræt. Bedst er skildringen af livet i kejserpaladset, Den forbudte By, et sted fyldt med had, henrettelser og intriger, der raserede under dække af endeløse ceremonier, overtroiske ritualer og smukke silkestoffer.
Forfatteren slog igennem med Røde Azalea, 1994 om sin tid som rødgardist under Mao.
Romanen om kejserinde Orkide giver et godt indblik i livet bag facaden i Den forbudte By i en turbulent periode i Kinas historie, og det er spændende at læse om frygten for den vestlige verden. Jegfortælingen, hvor det historiske eftermæle konstant er til stede, tynger bogen, så den bliver mere historie end en bevægende roman, men den er absolut læseværdig.