Den sidste spiral : digte

Morsomme og selvudleverende digte om den aldrende kvindekrop. Til læsere som holder af alvor med humor.

En midaldrende kvinde beretter om sit liv. Her er pinlige scener hos gynækologen med en smertefuld udtagning af en spiral: "Gynækologen opgiver at fange snoren oppe i mig. / Jeg tørrer efter / i stift, grønt papir". Eller en dans med en 20-årig mand ved en fest: "min hofte i ottetaller, jeg snor mig avanceret. / Han ser en han kender, og går." I en morsom og selvudleverende stil skrives der om sex, kroppens forfald, den midaldrende kvindes misundelse over ungdommen, moderskab og frygten for at være irrelevant og for tyk. Scenerne er fra jegets umiddelbare nutid, men der er også scener fra barn- og ungdommen eller minder om mormoren. Således er samtlige kroppens aldre repræsenteret.

Morsom og selvudleverende. Tonen og humoren bliver af og til så kæk, at det tenderer det platte, men det fungerer godt og er i tråd med digtenes overordnede stil. Interessant spænding mellem det vulgært opmærksomhedshungrende og misundeligt vrængende og det dødsangste og ensomme, ærlige jeg.

For mere poesi, om end i en mere alvorlig tone, om moderskab og kvindekroppen se fx Cecilie Linds Den nye spejltrådskaserneTryghedsnarkomaner eller Vita Andersens klassiker TryghedsnarkomanerFor mere poesi, om end i en mere alvorlig tone, om moderskab og kvindekroppen se fx Cecilie Linds Den nye spejltrådskaserne eller Vita Andersens klassiker .

Læs hele vurderingen