Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den sjældne fisk


Beskrivelse


Sofie Surballe er flyttet ind i Hotel Don Pedro - for alvor. Nu er der ikke rigtig nogen, der får lov til at sove længe, hygge sig eller holde siesta. For fru Surballe er effektiv på den danske måde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2015

af

af

Jesper Holtoug

d. 14. sep. 2015

I Hotel Don Pedro sker der stadig skøre ting. En dag fanger Mario en sjælden, kostbar og meget velsmagende fisk, mon den er penge værd? Fis og ballade - især for de 8-10-årige.

Anden del af Per Gammelgaards "Hotel Don Pedro"-serie om skøre eksistenser på et gammelt, spansk familiehotel. Nu er Sofie Surballe flyttet ind, og hun er en skrap dame, som på sin danske måde sætter de fleste i sving. Mario drømmer stadig om at opleve F.C. Barcelona spille, men hans far vil hellere til tyrefægtning end bruge penge på en fodboldkamp.

Historien er ikke i helt samme gear, som etteren lagde op til. Der er stadig sjove og underlige typer i fortællingen, men her er vi landet i en mere enkel historie, som går ud på, om Mario får sit ønske opfyldt. Det gør han - hvilket treeren nok kommer til at handle om. De vilde og herligt overdrevne indfald om spansk/dansk livsførelse er tonet lidt ned denne gang, hvilket denne anmelder synes er lidt ærgerligt. Der er forholdsvis meget kompakt tekst, men mange, store illustrationer hjælper med at forklare handlingen.

En ret original indfaldsvinkel, som ikke rigtigt genkendes fra andre letlæsningsbøger. Hænger sammen med seriens første bog: Den farlige gæst.