Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den skjulte verden. 1. del


Beskrivelse


Tom er tilbage på museet, der er blevet renoveret. Pearls far og bror er blevet bortført af Toms gamle fjende Don Gervase Askary og måske holder han også Toms forældre som gidsler. Uden at vide hvem de kan stole på, drager de to børn ud på en tidsrejse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 29. juni 2011

En fantastisk fortælling for både drenge og piger fra 12 år. Kan også anbefales som fælles underholdende højtlæsning for hele familien.

Dette er 2. fortælling om Tom Scatterhorns forunderlige eventyr, som dog sagtens kan læses uafhængigt af første del. 12-årige Tom er tilbage i Dragehavn hos sin onkel og tante. Museet er blevet renoveret, men de udstoppede dyr bliver stadig levende efter mørkets frembrud. Den tidsrejsende Pearls far og bror er blevet bortført af Toms gamle fjende Don Gervase Askary og måske holder han også Toms forældre som gidsler. Uden at vide hvem de kan stole på, drager de to børn på en tidsrejse gennem nye portaler og samler information, der kan hjælpe dem med at finde insekternes hemmelige rige. På trods af de mange svære og naturvidenskabelige forklaringer flyder historien flot og er en rigtig spændende page-turner, som afsluttes med en ægte cliff hanger. Denne gang har forlaget nemlig valgt at minimere sideantallet ved at dele historien i to bind.

Indiana Jones møder Nat på museet. Her med en 12-årig dreng som hovedperson og krydret med naturvidenskab, mærkelige opfindelser og tidsrejser. Så kan det næsten ikke blive bedre. Biblioteket har ikke mange lignende bøger om emnet, men den tåler fint sammenligning med Det magiske ur af Lotte Qvistorff og Sally Sharf, som dog har mere fokus på historiske beskrivelser.

En super spændende page-turner, som vil tiltale drenge og piger med hang til naturvidenskab, tidsrejser og mysterier.