Bøger / faglitteratur / blandede skrifter

Den sommer jeg blev tres


Beskrivelse


Collager, malerier og tekster med indtryk og øjebliksbilleder den sommer, hvor forfatteren fyldte 60 år. Et centralt tema er taknemmeligheden for kærligheden, som han mødte i en moden alder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 4. okt. 2011

For hvem som helst. Nok især mennesker i omegnen af Nordahls egen aldersgruppe.

Bertill Nordahl er en produktiv forfatter af skøn- såvel som faglitterære titler herunder om alders- og kønsproblematikker. Denne bog i A4 tværformat rummer en række farvestrålende billeder fra forfatterens hånd. Gennemgående i billederne er hans velkendte håndholdte cirkler - altså cirkler tegnet på fri hånd tydeligvis uden passer. Håndskrevne tekster blander sig ind i billedfladen. Teksterne har mestendels karakter af dagbogsoptegnelser om haven, vejret og hvad de har spist til middag i sommerens løb 2011. Men også længere trykte tekster af essay-karakter om tallet 60 og om 1960'erne samt en kønspolitisk analyse af massemorderen Anders Breiviks profil.

Bogen sammenlignes bedst med forfatterens tidligere 50+3 Skoghult, 2005.

En billedbog for voksne, hvis kunstneriske kvaliteter ikke er mere, end de giver sig ud for: et sommerferieprojekt med stemningsfulde billeder, collager, digte og tekster blandt andet om taknemmeligheden for kærligheden, som han har mødt i en moden alder.