Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Den sorte enke

Del 17 af Natacha

Beskrivelse


Tegneserie. Den unge stewardesse Natacha får en ret ubehagelig flyvetur! Pludselig vrimler flyet med fugleedderkopper, skorpioner og slanger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 1997

af

af

Vera Jensen

d. 22. sep. 1997

Her er et underholdende og veltegnet album med den yppige, blonde stewardesse Natacha. Natacha er en gæv pige, der roder sig ind i det ene halsbrækkende eventyr efter det andet, hvadenten det er i luften, på land eller til vands - intet kan stoppe Natacha. Denne gang er vi atter ude at flyve med hende,og inden længe vrimler flyet med fugleedderkopper, skorpioner, slanger og andet kryb. Der opstår naturligvis vild panik i flyet, og et mordforsøg er der sandelig også. Siden 1970 har Walthery tegnet denne serie, og stregen har forlængst fundet sin form. Til baggrundstegningerne er Walthery her blevet assisteret af van Linthout, og de to har udført et nydeligt og topprofessionelt stykke arbejde.Layoutet er harmonisk med traditionelle "striber". Klipningen er filmisk med en god rytme og en fin timimg. De enkelte billedrammer er proppet med action, gode detaljer samt en masse mennesker i vild interaktion. Figurtegningerne er gode. Kvinderne er ofte smukke og mændene er som regel lettere karikerede. Men det er ikke nogen mandschauvinistisk serie. Natacha er ikke nogen "dum blondine", selvom hun strutter med hele kroppen - og hun formår at sætte mændene på plads. Et godt album for de 7 -13 årige.