Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Den standhaftige tinsoldat


Beskrivelse


Flot illustreret udgave af det sørgelige eventyr om tinsoldaten der mangler et ben, forelsker sig i en papirdanserinde og kommer på eventyr. Fra 8 år.

Anmeldelser (30)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jette Beider (skole)

d. 18. dec. 2018

Dette eventyr er det ottende, der nu udgives med teksten hentet fra Eventyr og historier - jubilæumsudgave for danske børn 1905. Den gamle retstavning og den gamle sprogbrug er fastholdt idenne nye eventyrudgave, hvilket gør den mindre egnet til selvlæsning i 3.-4. klasse. Bogen er som de øvrige bind i serien illustreret af en nulevende dansk kunstner - den udvalgte kunstner tildette eventyr er Peder Bundgaard. I de sort/hvide illustrationer udnyttes kontrasterne med mange nuancer i de spændende illustrationer, der giver eventyret en ny dimension. De korte tekster - ca.Vi side til IV2 side illustration - er helt indpasset, som en del af illustrationerne. Det er spændende at læse det kendte eventyr med disse nye illustrationer, men behovet for denne udgave iskolebiblioteket er nok mindre. Det kan selvlæses fra 10-11 år og læses op for børn på ca. 7 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Margot Andreasen (børn)

d. 18. dec. 2018

Som de foregående bd. i Tellerups H. C. Andersen-serie er også dette sat efter Gyldendals jubilæumsudgave fra 1905 med den gamle retskrivning. Peder Bundgaard har illustreret historien medstore dramatiske billeder, som står skarpt gennem kontrastvirkningen mellem sort og hvid. Peder Bundgaard får fint soldatens indestængte lidenskab frem i billederne af ham, billeder der i øvrigtleder tanken hen på H. C. Andersen selv. Lidenskab, dramatik og uhygge er i det hele taget de ingredienser i historien, som visualiseres gennem billederne, mens det forfinede og poetiske vedfortællingen ikke rigtigt kommer til orde i illustrationerne. På trods af at man nok ikke lige forbinder Peder Bundgaard med H. C. Andersen, og selv om der i illustrationerne er gået nogledimensioner tabt, synes jeg, resultatet er blevet meget spændende p.gr.a. det magtfulde billedsprog med de stærke kontraster, flotte fokuseringer og anderledes vinkler. Som selvstændig udg. findeseventyret i en udg. fra 1969 ill. afKirsten Hoffmann, samt i en billedudgave fra 1970 med ill. af Monica Laimgruber. Oplæsning fra ca. 6 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 8. nov. 2005

Seks af H.C. Andersens kendteste eventyr i 6 små kvadratiske bøger pakket i papæske af kraftigt pap dekoreret med klare farver, titler og 6 små vignetter. Koncept og layout virker iøjnefaldende ved første øjekast på bøgerne og æskens låg, rødt med 6 klare farver i en bånddekoration. Disse 6 farver går igen en for en på de 6 bøger foroven på bøgernes omslag, forneden sort, delt på midten med rød streg. Forsiderne illustreret med hver sin vignet på midten af forsiden i rød cirkel. Der er 1-4 illustrationer helsides og dobbeltside pr. bog udover vignetterne der bl.a. også går igen øverst på højresiderne. Stregen er grov og udtryksfuld, farvelægningen er stemningsfuld. Der er mellem 20 og 34 sider til hvert eventyr. Teksten er nænsomt behandlet i forhold til originalerne, men fremstår med gammeldags sprogtone og dialog. Der er få illustrationer, og jeg synes det er ærgerligt at illustrationer i Svinedrengen, Fyrtøjet og i Klods Hans ikke helt er anbragt de rigtige steder i forhold til teksten. Kassen med de 6 små bøger er tydeligvis tiltænkt som gaveæske til børn fra 5-6 år fx til oplæsning. Vi har alle disse eventyr i mange udgaver. De 6 små bøger vil kunne supplere dem. Bortset fra små skønhedsfejl med illustrationernes placering, er det habile udgaver. Dækkende for indhold er såvel forside på æske som på bøgerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2013

af

af

Marianne Agger

d. 15. aug. 2013

Ny billedbogsudgave af H.C.Andersens kendte eventyr, der er genfortalt på nudansk og egnet til oplæsning for børn fra 4 år og til selvlæsning til børn i indskolingen.

Historien om den standhaftige tinsoldat fortælles her i et mundret og flydende sprog. Den étbenede tinsoldat bliver foræret til en dreng, der har rigtig meget legetøj. Blandt andet en smuk danserinde i papir, der bor på et slot. Soldaten bliver forelsket i hende, men en trold advarer ham om hans fascination af hende. Kort efter falder soldaten ud af et vindue og han sendes ud i en avisbåd, der fører ham i kloakken, hvor han bliver spist af en fisk. Til sidst ender han igen hjemme hos drengen og danserinden, men snart brænder han op i ovnen sammen med hende. Den barske slutning gengives fint uden for meget dramatik. Grebans smukke tegninger består af stregtegninger fyldt ud med vandfarver i douce nuancer. De passer godt til den melankolske stemning i bogen, men nogen vil måske synes, de er lidt for kedelige. Greban har tidligere illustreret Den lille havfrue og Nattergalen og snart udkommer hans udgave af Tommelise.

Der findes mange udgaver af eventyret med forskellige illustationer og bearbejdet tekst. Jeg synes ikke, denne udgave adskiller sig væsentligt fra andre udgaver, men den har en fordel med den lettilgængelige og moderne tekst. Trænger man til fornyelse i billedbogskrybben, vil den udfylde det behov.

Fin udgave af en eventyr-klassiker, der nok altid vil gå i hjertet på både børn og voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Dagmar Nielsen

d. 19. dec. 2018

Mindre børn vil nok have svært ved at finde rundt i Monika Laimgrubers smukke og detaljerige tegninger, der så udmærket rammer tonen i det barske eventyr. Bogen vil derfor næppe blive helt populær på billedbogshylden. Men børn fra 7-8 år vil sikkert nyde både tegningerne og historien. Anbefales.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Holger Narud

d. 19. dec. 2018

Udgivelsen slutter sig fint til rækken af H. C. Andersen-eventyr i stort billedbogsformat. "Gendigtningen" i billeder er af høj kunstnerisk kvalitet. Fint billedmæssigt udtryk forenet med enkel klarhed som illustration med respekt for tekstens egen tone. Oplagt anskaffelse i rigeligt ex-tal for de 4-8 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2004

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 17. dec. 2004

Endnu en Dingobog - blå med én prik - i serien med H.C. Andersen-udgivelser. Eventyret om den standhaftige tinsoldat, der på trods af sit ene ben står urokkeligt fast både i medgang og modgang. Som de øvrige bøger i serien er teksten meget tro mod den oprindelige, idet kun ganske få ord er erstattet med mere nutidige. Desuden er sætningerne lavet kortere, og enkelte lange ord er stavelsesdelt. Typografisk er teksten skrevet i korte linier og inddelt i fem kapitler med overskrifter. Eventyret er gennemillustreret i farver af Per Tønnes Nielsen, som på charmerende måde understøtter eventyrstemningen. Illustrationerne er en glimrende støtte til forståelsen af teksten og er med til at gøre layoutet meget indbydende. På forsiden ses tinsoldaten, trolden og i baggrunden danserinden. Bogen kan selvlæses fra 10 år (4. kl.) og bruges til oplæsning.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2006

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 11. apr. 2006

H.C. Andersen er tilbage! En ny billedbog med en meget flot udgave af det klassiske eventyr om den lille standhaftige tinsoldat. Efter det meget massive H.C. Andersen-år, med måske lidt for mange udgivelser, ville det måske vare lidt, inden man igen var parat til flere udgaver af de kendte eventyr. Men med denne flotte udgave, så er man klar igen! Det kendte og elskede eventyr har her fået nogle utrolig flotte illustrationer, som gør eventyret levende på en ny måde. Sammensætningen af tekst og illustrationer spiller utroligt fint sammen og gør billedbogen til en flot helhed. Der er skæve vinkler, varme og kolde farveskalaer, uhygge og humor og enkelhed og detaljer. Illustratoren er kendt fra mange forskellige børnebøger, men disse illustrationer er sammen med Tommelise, 2005 noget af det bedste, hun længe har lavet. Der findes flere forskellige udgaver af dette eventyr, men denne bog, vil meget fint gøre sig blandt de bedste. For alle H.C. Andersen-fans fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2021

af

af

Therese Bjerre Ekman

d. 17. maj 2021

Flot illustreret udgave af det sørgelige eventyr om tinsoldaten der mangler et ben, forelsker sig i en papirdanserinde og kommer på eventyr. Fra 8 år.

4 bøger med genfortællinger af H.C. Andersen-eventyr. De er illustreret af hver sin kunstner, og sproget er med moderne retstavning. Eventyrenes alvorlige og nogle gange sørgelige stemning er bibeholdt. I slutningen af hver bog er der et kort afsnit om H.C. Andersens liv og arbejde, og en side hvor illustratorerne fortæller om deres tanker i forbindelse med illustrationerne. Bøgerne er ca 15x23 cm og i hårdt bind. Bøgerne er velegnet til højtlæsning fra 8-10 år og kan selvlæses fra 10 år.

Bøgerne er rigtig flot illustreret, og genfortællingerne fungerer i det store og hele godt. Den alvorlige og gammeldags tone er bevaret samtidig med at eventyrene er forkortet, og sproget kan forstås af nutidens børn. Der er et par småfejl i "Den standhaftige tinsoldat" af sproglig art (fx er tinsoldaterne støbt af en sølvske) og i midten af eventyret følges tekst og billede ikke ad. Men alt i alt er det lækre små bøger med en eventyrlig og dygtigt lavet billedside.

Af de mange billedbogsudgaver af H.C. Andersens eventyr kan man nævne den også meget flotte serie som Den lille pige med svovlstikkerneH.C. Andersen. Bind 2 : 6 populære eventyrDen lille pige med svovlstikkerne (Ill. Lars Gabel) indgår i. H.C. Andersen (Ill. Sidsel Brix). Bind 26 populære eventyr er en del af en serie i ca samme format, men de er ikke helt så ligeså indbydende (Ill. Lars Gabel)Af de mange billedbogsudgaver af H.C. Andersens eventyr kan man nævne den også meget flotte serie som Den lille pige med svovlstikkerne (Ill. Lars Gabel) indgår i. H.C. Andersen (Ill. Sidsel Brix). Bind 26 populære eventyr er en del af en serie i ca samme format, men de er ikke helt så ligeså indbydende Den lille pige med svovlstikkerne (Ill. Lars Gabel)Af de mange billedbogsudgaver af H.C. Andersens eventyr kan man nævne den også meget flotte serie som (Ill. Lars Gabel) indgår i. H.C. Andersen (Ill. Sidsel Brix). Bind 26 populære eventyr er en del af en serie i ca samme format, men de er ikke helt så ligeså indbydende (Ill. Lars Gabel).


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Preben Dewald Hansen (skole)

d. 18. dec. 2018

Teksten i Den standhaftige tinsoldat følger nøje originaludgavens blot med nutidens retskrivning. Teksten er overvejende placeret på venstresiden med en ret stor og læsevenlig typografi.Nedenunder er der på nogle af siderne anbragt vignetter, andre steder er der lidt rigeligt med blankt papir. Højresiden er gennemgående forbeholdt J.M.'s billeder med to dobbeltside-illustrationersom undtagelse. Formatet er ligesom Konen med æggene handy og tiltalende. Illustrationerne er naturalistiske akvareller med neddæmpet farveholdning i samme sikre stil som førnævnte bog.Billedvinklerne er usædvanlige og spændende, idet alt ses fra tinsoldatens højde og placering. De udgør et fornemt supplement til teksten, originale og gennemarbejdede som de er. Bogen kan veltidligst selvlæses fra 3. klassetrin. Som højtlæsningsbog fra 4-5 års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bjørn Ulrik Larsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Eventyret er blandt H.C.A.'s mest kendte og blandt de, som (også) er skrevet for/kan forstås af børn. Jan Mogensen har ill. med flotte lyslette og stemningsfulde akvareller, der i komposition,perspektiv og farve fint underbygger og visualiserer eventyrets dramatik og tinsoldatens udtryk for det uforløste. I en udg. for voksne fra 1979 med kommentarer af Ole A. Hedegaard argumenteresfor, at tinsoldaten er H. C. A. selv, afspejlende hans bitre livserfaring (med f.eks. kvinder) og hans plagsomme soldatertid; danserinden en i datiden kendt balletstjerne, som H.C.A. var betagetaf; rotten et udtryk for H.C.A.'s aversion mod paskontrol, karantæner o.lign. på hans mange rejser, osv. Det er børn sikkert ret ligeglade med, men det hjælper til forståelse af eventyretsbaggrund. Teksten er identisk med den i Historier og eventyr, 1905 (med den oprindelige syntaks, men i nutidig stavning). Sml. med Peder Bundgaards s/h ill. i en udg. fra 1984 rammer Jan Mogensensbilledfortolkning bedreeventyrets stemning og er antagelig lettere at billedlæse, men de vil på bedste vis supplere hinanden. Eventyret er tidl. udg. selvstændigt i 1969 og 1970 ill. af hhv.Kirsten Hoffmann og Monica Laimgruber. Oplæsning fra 5-6 år, selvlæsning fra 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Poul Kr. Jørgensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Det velkendte H. C. Andersen eventyr i serien af forlagets Ælle Bællebøger. Teksten er, som vi kender den, navneord med småt, men ellers ingen modernisering. Den fremtræder på de fjorten sideri format 16X20 cm med en lidt sammentrængt typografi, men ellers i god samklang med billedbogens illustrationer. Vil kunne selvlæses fra 2.-3. klasse. Mette Brahm Lauritsens tegninger er alle ifarver, og de fleste dækker dels en hel side og dels to sammenhængende sider. Det er gode tegninger, og med deres farvebelægning og komposition er de med til at give eventyrets særlige stemning ogatmosfære. For mindre børn vil illustrationerne i en oplæsningssituation være en festlig og levende visualisering af eventyret. Den lille billedbog forekommer mig at være en relevant anskaffelsetil billedbogsreolen, men jeg vil samtidig påpege, at vi i forvejen har eventyret repræsenteret i hele to billedbogsudgaver: Tellerup 1984 (illustrator Peder Bundgaard) og Mallings 1985(illustrator Jan Mogensen). Vedsammenligning en ret stor forskel i illustrering.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunhild Lindstrøm

d. 18. dec. 2018

Billedbog. Det kendte eventyr om tinsoldaten, der efter mange omskiftelser igen møder sin danserinde, men kun for at omkomme sammen med hende i den hede ovn, er gennemillustreret af MetteBrahm Lauritsen. Hendes akvareller, som går over hele opslaget, følger nøje teksten og viser med omhu det gamle legetøj, som mange børn slet ikke kender. Trods gode detaljer er hovedindtrykket, atder savnes liv og personkarakteristik, og farverne er grumsede. Teksten er trykt med ny retskrivning i en fed skrivemaskinesats, indflettet i illustrationerne, og omslagets side tre er brugt tiltekst/illustration; ikke meget biblioteksegnet. Eventyret er kommet i mange illustrerede udgaver, dersom biblioteket har Jan Mogensens udgave fra 1985, hvor nøjagtig samme tekst er sat langtlettere at læse (for ikke at nævne illustrationernes kvalitet) og Peder Bundgaards fra 1984 og Svend Otto S.' i Børnenes H. C. Andersen fra 1985: kan denne bog med sindsro overlades til privat køb.Men den ville kunne læses opfra seks år og selvlæses fra ti år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gudrun Møller

d. 18. dec. 2018

Det kendte eventyr udkommer her som billedbog i en ny forlagsserie. I forvejen findes billedbogsudgaver illustreret af henholdsvis Monica Laimgruber og Jan Mogensen. Teksten er den originale imoderne retskrivning, og billedbogen er sat op i en spændende sammenhæng med teksten. Bogen er tænkt såvel til oplæsning som til selvlæsning for de mindste, og måske af denne grund er der tale omalmindeligt bogformat. Teksten er dog for svær til selvlæsning, og det er således primært en billedbog, beregnet for børn fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Poul Kr. Jørgensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen, den første i en ny eventyrserie, fortæller om tinsoldaten, der med sit ene ben forbliver standhaftig også da han bliver forelsket i den dejlige danserinde og først når hende ikakkelovnens gløder efter en eventyrlig sejlads i rendestenen op ophold i en stor fisks mave. Det velkendte og dejlige eventyr er gengivet ubeskåret og ubearbejdet, bortset fra nutidigretskrivning. Teksten vil kunne selvlæses fra 3. klasse og er gjort let-tilgængelig ved, at den er adskilt i små afsnit, ofte nogle få linier, der knytter sig til bogens mange illustrationer. Disseoptager hovedparten af alle bogens sider, ligesom der også er tegninger på permerne. Tegningerne er i deres udførelse ret enkle, men talende, og der er gjort meget ud af farvebelægningen med deakvarelagtige vandfarver. Tegningernes sammenstilling er vellykket og passer nøje ind til teksten. På vore skolebiblioteker er eventyret repræsenteret både i større samlede værker af H. C. Andersenog som billedbog. Til sammenligning hardenne bog ovenud mange illustrationer. Med disse henvender den sig især til de yngste lånere. For disse vil den kunne bruges til kigge- og oplæsningsbog.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen

d. 18. dec. 2018

Blandt H. C. Andersens mange eventyr er Den standhaftige tinsoldat et af de mere børnevenlige. Historien om den etbenede soldat og hans uforløste kærlighed til den smukke danserinde, findes iflere forskellige billedbogsudgaver. Denne nye engelske er en af de flotteste og mest gennemførte, jeg har set. P. J. Lynch genskaber i sine billeder et univers fyldt med fint gammelt legetøj.Tegningerne er omhyggeligt udførte akvareller som i stil og farvebrug har et gammeldags præg. Dermed er de helt i harmoni med historien, den tid og det miljø, den foregår i. Bogen er bygget op afsåvel dobbeltopslag som opslag med en side billede og en side tekst fint indrammet sammen med en lille vignet i relation til historien. Denne kombination giver et meget varieret billedforløb.Særligt dobbeltopslagene er dramatiske og stemningsmættede. De viser f.eks. tinsoldatens sejltur gennem byens kloakker og hans ophold i fiskens mave. Andre opslag leger med perspektiv ogbilledvinkler på en spændende måde.Illustrationerne er meget fortællende og udtryksfulde, og vil appellere til både børn og voksne. De følger handlingen og giver en ekstra dimension til historien.Bogen vil være et fint supplement til Jan Mogensens billedbog, der med sit lyse, lette og langt blidere billedsprog giver en helt anderledes oplevelse. Flot, kunsterisk eventyrbilledbog fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Det udødelige eventyr om den eftertænksomme, stive tinsoldat, der undrende lader tilværelsen glide forbi sig uden selv at gribe ind, findes allerede i flere udgaver. Eventyret er et af de mestkendte og kan bruges i mange sammenhænge både i undervisning og til fritidsbrug. Udgaven her udmærker sig ved spændende og indtagende billeder med appel til børn fra længe inden skolestarten.Teksten, der kan selvlæses fra omkr. 4. klasse, er den oprindelige, men tilrettet nutidig retstavning. Den er sat med ret store typer enten i små, indrammede felter i de store billeder over heleopslag fra kant til kant - eller i brede, indrammede blokke på v-siderne overfor et indrammet billede på h-siden. Billederne er varierede fra det ene overraskende opslag til det næste. De er udførtmed en omhyggelig naturalisme og mange nøjagtige detaljer. De bliver spændende ved at være komponeret med flot udnyttelse af perspektivets muligheder med overraskende synsvinkler og mange helttætte nærbilleder medkendte detaljer i overstørrelse. Først det sidste billede med soldaten og danserinden sammen i flammerne er opsat i roligt normalperspektiv. Et særligt krydderi bliver det, athistorien her udspiller sig i engelske omgivelser i tiden inden II VK.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Kærestefolkene i 1989, Tommelise i 1991 og nu Den standhaftige tinsoldat i Elisabeth Nymans fornemme udførelse med 14 dejlige helsideillustrationer i en dækfarveteknik, dertil forvekslingilluderer oliemaleriet samten række fine tuschvignetter på tekstsiderne. Stilen er naturalistisk med en kraftig og flot kolorit, og billederne spænder fra legetøjsbordets eventyrverden over herligkøbstadsidyl til kloakkens uhyggelige underverden. Nyman er tro både mod tekstens bogstav og ånd, så resultatet er blevet en ualmindelig helstøbt og fængende H. C. Andersen-billedbog, som er fuldtpå højde med de to forgængere, og som adskiller sig helt fra Jan Mogensens, Lynch' og Laimgrubers versioner af eventyret. Disse vidt forskellige udgaver giver i øvrigt en fin mulighed forsammenligning i fagene dansk og billedkunst på mellemtrinet og i de store klasser. Herudover skal lektøren afstå fra at give anvisninger på, hvordan H. C. Andersen kan bruges i folkeskolen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen

d. 18. dec. 2018

Elisabeth Nyman har tidligere illustreret Kærestefolkene og Tommelise, og denne nye billedbog ligner disse både med hensyn til billedstil og lay-out. Det er et eventyr, som foregår blandtgammelt legetøj. Rammen er gamle dage - på H. C. Andersens tid. Dette miljø oplever vi i de store indrammede billeder i mættede, lidt udviskede farver. Vi er med inden for i det velhavendeborgerhjem, hvor alt det fine legetøj hører til. Her står tinsoldaten på sit ene ben og stirrer forelsket på den smukke danserinde. Uden for i købstaden er der gulkalkede huse med grønne skodder,toppede brosten, hestevogne og damer med stråhat og parasol. Der er et afvekslende billedforløb med en passende blanding af nær- og totalbilleder. De følger handlingen og rummer både de poetiske ogdramatiske elementer i eventyret. Det er billeder, der især lægger vægt på lys, farver, stemning og miljøkolorit. Elisabeth Nymans særlige kendetegn er hendes udpræget nordiske/ danske eventyrtone,der harmonerer så fint med H.C. Andersens eventyrunivers. Tinsoldaten er en 'rigtig' gammel tinsoldat, som vi kender dem, og da han på forsiden sejler af sted i sin avishat føler man sig hensattil det gamle København. En anden helt ny billedbogsudgave af eventyret eraf P. J. Lynch fra 1991. Den har flotte billeder i en mere international eventyrstil, mange detaljer og en spændendeanvendelse af perspektiv og komposition. De to meget forskellige udgaver er begge kunstneriske vellykkede, men P. J. Lynch er nok den mest børneappellerende.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2003

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 2. dec. 2003

Der lægges op til H. C. Andersen-året 2005 med mange forskellige udgivelser. I serien Dragebøger udgives en foreløbig række på 10 kendte eventyr, genfortalt og bearbejdet som let læste tekster af Jørn Jensen og illustreret af forskellige danske illustratorer. Her er det Bodil Carstensen der har illustreret Prinsessen på ærten og Den standhaftige tinsoldat. Med en lix på 13 er det klart at Andersens specielle tone er vanskelig at bibeholde, men Jørn Jensens bearbejdelse fungerer stort set udmærket, udtryk og vigtige vendinger som karakteriserer de to eventyr er bibeholdt. Bøgerne kan bruges samlet i en eventyrkasse og læses som tematisk læsning, men de kan også læses hver for sig af lutter interesse fra omkring 8 år ligesom de kan bruges som oplæsning i børnehaveklasse og for førskolebørn, samt til en oplæsningsstund hjemme. Bodil Carstensens illustrationer fylder siderne flot ud og støtter teksten fint, men synes også at være lidt for underdanig til teksten uden rigtig at forsøge at digte med på historierne. Forlaget udarbejder en eventyrside til serien på deres hjemmeside.


Politiken

d. 30. jan. 1971

af

af

Carl Johan Elmquist

d. 30. jan. 1971


Kristeligt dagblad

d. 11. feb. 1980

af

af

H. R. S

d. 11. feb. 1980


Information

d. 28. okt. 1985

af

af

Ove Kreisberg

d. 28. okt. 1985


Aktuelt

d. 5. sep. 1984

af

af

Steffen Larsen

d. 5. sep. 1984


Jyllands-posten

d. 23. juli 1984

af

af

Ellen Buttenchøn

d. 23. juli 1984


Børn & bøger

årg 42, nr 4 (1989)

af

af

Kirsten Aggerholm Hansen

årg 42, nr 4 (1989)


Land & folk

d. 15. okt. 1985

af

af

Herman Oschlak

d. 15. okt. 1985


Information

26,1

af

af

Søren Vinterberg

26,1


Vendsyssel tidende

d. 24. aug. 1984

af

af

Gitte Larsen

d. 24. aug. 1984


Læsepædagogen

Årg. 53, nr. 3 (2005)

af

af

Birthe Antonsen

Årg. 53, nr. 3 (2005)



Informationer og udgaver