Bøger / faglitteratur

Den store bog om skolebørn : værd at vide om barnet 6-10 år


Beskrivelse


Råd, støtte og vejledning til forældre til førskole- og skolebørn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2013

af

af

Laura Michelsen

d. 24. apr. 2013

Råd, støtte og vejledning til forældre til førskole- og skolebørn indtil 10 år.

Lola Jensen er pt. den største guru for forældre til små og halvstore børn og har i flere år været TV2s faste familieekspert. Hendes nye bog er en manual i vellykket skolestart og skolegang, skrevet på baggrund af solid erfaring som familievejleder. Men den er også et personligt og engageret indlæg i debatten om nutidens folkeskole og en kærlig opsang til nutidens forældre om at tage medansvar for deres børns opdragelse og læring, til gavn for både det enkelte barn og fællesskabet. Bogen rummer to hoveddele. 1. del om livet i skolen og 2. del om livet i familien, hvilket er med til at understrege sammenhængen mellem de to verdener. Børns venskaber har også fået et længere afsnit for sig. Bogen rummer meget tekst uden dog at virke teksttung, da den er lettet layout-mæssigt med bokse, billeder og brevkassespørgsmål fra forældre. Tonen er personlig, humoristisk og også provokerende sine steder.

Politikens bog om skolebarnet, 2003, er mindre personlig og mere teoretisk, håndbogs- og factspræget.

En absolut anvendelig bog for moderne forældre, der har brug for hjælp til at navigere i en tid præget af kaos, usikkerhed, normrelativisme og en hulens masse kloge meninger om især børneopdragelse. Bogen er personlig, engageret, humoristisk og dybt seriøs.