Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Den store skattejagt


Beskrivelse


Et stormvejr har blæst en masse ting væk i skoven, så Peter Kanin og hans søstre må ud for at finde alle tingene igen. Kig under flapperne og hjælp med at lede. Billedbog for børn fra 2-5 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2024

af

af

Marianne Agger

d. 12. apr. 2024

Et stormvejr har blæst en masse ting væk i skoven, så Peter Kanin og hans søstre må ud for at finde alle tingene igen. Kig under flapperne og hjælp med at lede. Billedbog for børn fra 2-5 år.

Peter Kanin og hans tre søstre kan ikke vente med at komme ud at lege i skoven. Dagen før havde der været et vildt stormvejr, som havde blæst en masse ting væk. Så hvor er nu Flopsys drage, sjippetovene, Peters yndlingsbold og fru Kanins kurv? Kaninungerne begiver sig ud i skoven for at lede efter de forsvundne ting. Undervejs kan læseren hjælpe med at lede under flapper, der gemmer både på forsvundne ting og andre bortkomne ting, som tilhører andre af skovens dyr. Det lykkes kaninungerne at finde alle tingene og give dem tilbage til de rette ejere. Det fejrer de med en lille picnic med varme scones.

Selve ideen bag historien med det vilde stormvejr, der flytter rundt på dyrenes ting, passer godt ind i en billedbog med flapper. Det er spændende at løfte flapperne en efter en og se, om der er en af de forsvundne ting under dem. Historien er sød og sjov, teksten er fin, og tegningerne er helt som vi kender dem fra andre bøger om den charmerende Peter Kanin og hans søde familie. Løse stregtegninger i rolige, naturlige farver.

Andre billedbøger om skattejagter med flapper og en kendt figur er fx Plets store skattejagt.