Film / fiktion / politifilm

Den tynde blå linje (Sæson 1)


Beskrivelse


Den empatiske Sara er netop blevet ansat som gadebetjent hos politiet i Malmø. Her møder hun og hendes kolleger en barsk hverdag og pludseligt bliver det svært at finde balancen mellem arbejde og privatliv. For dem der holder af realistiske skildringer af politiets arbejde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2021

af

af

Ricki Elsgaard

d. 25. maj 2021

Den empatiske Sara er netop blevet ansat som gadebetjent hos politiet i Malmø. Her møder hun og hendes kolleger en barsk hverdag og pludseligt bliver det svært at finde balancen mellem arbejde og privatliv. For dem der holder af realistiske skildringer af politiets arbejde.

Med den nyansatte Sara i spidsen, følges dagligdagen blandt en række gadebetjente hos Malmøs politi. De har en hverdag fyldt med gadeuroligheder, forsvundne børn og hvad der ellers foregår på samfundets skyggeside. Samtidigt skal de også have en hverdag som privatpersoner med familie og venner til at fungere og det er lidt af en balancegang for de fleste af dem.

Realistisk skildring af hverdagen blandt politifolk i Malmø. Selvom det er fiktion, er serien lavet i en dramadokumentarisk stil og skuespillet fungerer så godt, at man mistænker at det er rigtige forhutlede sjæle fra Malmøs gadebillede i rollerne. De handlingsmæssige røde tråde er bl.a. hvad hverdagen på samfundets skyggeside gør ved psyken og værdierne hos de enkelte betjente, samt hvilke konsekvenser det har for fx deres privatliv. Serien ligger p.t. tilgængelig som streaming hos DRTV.

På mange måder minder serien om en opdateret nordisk pendant på den klassiske New York politiserie Distrikt Hill Street, om end herværende serie er mere dokumentarisk i sin form.