Hillé er en frygtindgydende enke, som bor i en skunk og råber ukvemsord efter naboerne. Alt sammen som oprør mod de snærende normer for pæn kvindelighed, der tabuiserer galskab og seksualitet. For tænksomme læsere, som vil udfordres litterært.
60-årige Hillé bor under trappen i sit hus i selskab med akvariefisk, som hun klipper af brunt papir. Ind imellem løber hun hen til vinduet og råber ukvemsord og obskøniteter efter naboerne, eller hun fører lange samtaler med sin afdøde mand. Hilda Hilst, 1930-2004, er prisbelønnet brasiliansk forfatter; dette er hendes første bog på dansk.
Hillé kaldes Madam D. for Derelictio: forladthed, forsømmelse. Forladtheden og det forpinte går igennem hele teksten som en indre monolog, en strøm af minder, der veksler mellem virkelighed og det surreelle, mellem galskab og klogskab. Den tematiserer især en kvindelighed, som er spærret inde af konventioner og søger udveje til at gøre sig fri. Seksualitet og galskab bliver brugt mod pænheden og smelter sammen med metafysiske overvejelser i et sprogligt flow, som minder om apokalypsefortællinger eller lidelsen i Jobs bog. En voldsom og flot tekst, ikke svær at læse, men den skal læses langsomt, som lyrik. Fint efterord af Lean Pejtersen.
Hilda Hilst hører til i fornemt internationalt selskab med forfattere, der tematiserer køn, seksualitet, identitet og normer, fx Agustina Bessa-Luis, Unica Zürn, Marguerite Duras, Adelheid Duvanel eller Leonora Carrington.