Hvor værkets 1. del Jakobs historier dels fremlægger nogle af de forudsætninger, værket er skrevet på, og dels giver sig tid til at dvæle ved 'forhistorien', f.eks. Jakobs arbejde for den svigefulde Laban, tegner dette værk portrættet af den purunge Josef: de første, selvhævdende drømme o.s.v. - Portrættet af Josef begynder her at trække tråde til andre skikkelser i forfatterskabet: Hanno Buddenbrook og Tonio Kroger - har er, som de, en kunstnertype; umoden i sin selvbevidsthed, endnu den uansvarlige. - Værket fører historien frem til brødrenes salg af Josef, og man forstår dem faktisk: tænk at slippe af med den spradebasse! Mann demonstrerer i dette bd. meget flot, hvordan værket kan veksle mellem det store episke drag og de fængende, sceniske afsnit med et væld af levende detaljer, hvor personer, begivenheder, scenerier får liv og bliver nærværende, ofte i en slags ironisk filtrering. - Hans afsluttende 'begravelse' i brønden og hans 'genopstandelse', da han sælges, lægger optil Josefs og værkets senere behandling af det gentagne Messias-motiv og understreger tetralogiens element af gentagelse, tilværelsen som en slags reproduktions-cyklus.