Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Den ustoppelige opfindermaskine


Beskrivelse


Fantasifuld og farverig billedbog om pigen Vera, der er på opfinderlejr og ender som dagens helt. For 4-7-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2020

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 9. dec. 2020

Fantasifuld og farverig billedbog om pigen Vera, der er på opfinderlejr og ender som dagens helt. For 4-7-årige.

Deltagerne konkurrerer om at lave den bedste opfindelse. Drengen "Professor Skrot" laver sammen med de andre børn en opfindermaskine, der ender med at gå amok og ikke kan slukkes igen. Heldigvis har Vera samtidig opfundet en maskine, som kan gå tilbage i tiden - til tiden før Skrots maskine. Vera ender med at vinde opfinderkonkurrencen. Det er Kevin og Rebecca Kellys første udgivelse på dansk.

Billedbogens helt klare force er de fantastiske illustrationer, som er udtryksfulde farveeksplosioner, primært i grøn, blå og orange. Det er moderne, unikke illustrationer, tegnet på computer med sjove karakterer og fantasifulde tekniske detaljer. Den engelske tekst er oprindelig skrevet på vers, og oversættelsen er ikke helt vellykket. Nogle steder rimer teksten, og andre steder gør den ikke. Nogle steder er der forsøgt med rim, som så alligevel ikke helt rimer fx "stoppe" og "toppen". Billedbogen er for alle børn med en opfinder i maven og kan inspirere til kreativ leg og fantasi. Moralen er, at man skal tro på sig selv, og at man også kan blive til noget stort, selvom man føler sig udenfor fællesskabet. Vera vinder, selvom hun som den eneste arbejdede alene.

Der findes mange billedbøger om opfindelser, bl.a. Kødbensgravemaskinen, en strikket hue - og And.