Dette er forfatterens (1898-1961) erindringer fra sit ophold i Paris i årene 1921-26, med omtale af litterære berømtheder og et lykkeligt liv med kone og barn. Bogen har stadig appel til læsere af erindringer og sælger sig selv på navnet, Hemingway fik Nobels litteraturpris i 1954.
Her får læseren et kig ind i Hemingways arbejdsværelse, samt anekdoter om forfattere, som han havde omgang med i Paris, fx. Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og Scott Fitzgerald. Især sidstnævnte er der et herligt kapitel med, hvor de to tager en tur til Sydfrankrig for at hente Fitzgeralds bil. På turen afsløres allehånde hemmeligheder og de to tager godt for sig af de våde varer. Faktisk er beskrivelsen af det kulinariske et gennemgående træk romanen igennem, hvor og hvad Hemingway spiser og drikker, når og mens han arbejder. Hans unge kone og lille barn er som et par statister, der lige akkurat omtales.
Hemingway gjorde bogen færdig i 1960 - den blev først udgivet i 1964 efter diverse revideringer. Bogen er udkommet flere gange i Danmark og er købt af flere biblioteker. Bogen minder i emne, men ikke stil, om Henry Millers Krebsens vendekreds, der netop handler om Millers ungdomsår i Paris og New York i 1920'erne.
Hemingways beretning fra årene i Paris er en dejlig og menneskeklog skildring af byens charmerende miljøer og kunstnere fra en tid, hvor han var ung og med mod på livet. Kan bruges til interesserede i erindringer og klassikere.