Bøger / skønlitteratur / spænding

Der er noget råddent : thriller

1. bog af Matakana serien

Beskrivelse


Mekanikeren Sam Hallberg opsøges af den prostituerede Jade, hvis ven er død under mystiske omstændigheder. Sammen med erhvervsjournalisten Lynette Church undersøger Sam dødsfaldet og får indblik i storpolitisk råddenskab.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2015

af

af

Conni Boll Christensen

d. 2. nov. 2015

I et steghedt Auckland i New Zealand hvirvles mekanikeren Sam ind i et storpolitisk spil, hvor krigsforbrydelser for en hver pris skal skjules. Til læsere af spændende bøger, hvor det personlige pludselig bliver politisk.

Første del af en trilogi med Sam Hallberg som hovedperson. Han har tidligere arbejdet som terrorekspert og er stærkt desillusioneret efter drabet på sin kone. Han arbejder nu som bilmekaniker, da han opsøges af en veninde, hvis ven er død under mystiske omstændigheder. Sam genfinder ganske langsomt livsgnisten, da han går i gang med at undersøge dødsfaldet sammen med sin ven erhvervsjournalisten Lynette. De får indblik en mørklagt historie om korruption og krigsforbrydelser, der trækker tråde til Irakkrigen. Bogens forfatter Adam Sarafis er et pseudonym for den new zealandske tv-vært og manuskriptforfatter Thomas Sainsbury og den kendte bestseller forfatter Linda Olsson, som vi kender fra fx Astrid & Veronika. Bogens kapitler indledes med et citat fra Shakespeares skuespil Hamlet, hvor også bogens titel stammer fra.

Velskrevet og spændende bog om storpolitisk svindel og råddenskab, hvor vi også får indblik i hovedpersonernes personlige problemer. Et interessant nyt litterært makkerpar, som det bliver interessant at følge.

Minder mig om Leif Davidsens bøger fx Patriarkens hændelige død.


Berlingske tidende

d. 5. dec. 2015

af

af

Merete Reinholdt

d. 5. dec. 2015


Politiken

d. 31. jan. 2016

af

af

Anne Bech-Danielsen

d. 31. jan. 2016