12 noveller om forskellige danske lokationers særpræg og de mennesker, der bor der. Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for "udkantsdanmark" og provinslivets finurligheder.
Bogen portrætterer 12 lokationer i Danmark. De 12 noveller/portrætter er blevet til på baggrund af litterære saloner, og samtaler med deltagerne, der har fundet sted på hver lokation. Hvert portræt er på 800 ord, på nær "Ms. Nowhere", som er det dobbelte. Lokationerne er vidt forskellige fx Aalborg, Rudkøbing og Nykøbing Falster. De små beskrivelser af stederne tager afsæt i fx en stemning fra området, et bestemt hus, forsamlingshuset og de mennesker, der bor i området. I nogle af portrætterne er der fokus på naturen, mens andre fokuserer på samspillet mellem mennesker eller længslen efter at høre til et sted.
Dejligt detaljeret beskrivelse af det lille liv, som det udspiller sig i foreninger, forsamlinger, på gåturen og i skolegården. Forfatteren bemærker alle små detaljer, hvilket bevirker, at læseren kan genkende meget fra sit eget liv.
Om provinsen og Udkantsdanmark findes bl.a. denne antologi Opland.