Bøger / skønlitteratur / roman

Desertører. Bind 1 : Ivan


Beskrivelse


Ivan lever et idyllisk liv på landet i førkrigstidens Sovjetunionen. Da 2. verdenskrig starter og trækker ud, må han forlade familien og blive soldat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2005

af

af

Per Månson

d. 30. juni 2005

Dette er første bind af en trilogi om 2 russiske desertører, forfatteren mødte efter 2. verdenskrig på sin hjemegn omkring Børglum i Nordjylland. I første bind møder vi Ivan og det er hans historie op til hans indkaldelse til krigen, Frandsen gengiver efter Ivans fortælling. Næste bind må handle om den anden, Vasse, og tredie bind om deres oplevelser i krigen. Ivan lever en lykkelig tilværelse langt ude på landet i Sovjetunionen. Han er fribonde med en dejlig kone og dejlige børn og avler bl.a. kirgiske heste. Forskellige skæbner krydser familiens vej, og selv om det somme tider er dramatisk, er det mest den daglige trummerum, der beskrives - meget detaljeret. Det giver et godt billede af livet på landet med storpolitikken og kommunismen lurende i baggrunden, men som antydet er det som om alt skal med, og det bliver nemt langtrukkent. At forsidetegningen viser den eneste rigtige alvorlige situation (som dog også ender godt) er lidt misvisende for indholdet, der henvender sig til de yndere af idylliske landbobeskrivelser, der ikke har noget mod fremmede omgivelser.