Bøger / skønlitteratur / roman

Det 13. stjernetegn


Beskrivelse


Kriminalroman. Under efterforskningen af en række knivmord på mænd kommer Cato Isaksen fra drabsafdelingen i Oslo på vildspor, og samtidig væves hans kaotiske privatliv på uhyggelig vis sammen med den ukendte seriemorders psyke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 1997

af

af

Winni Thorup

d. 5. dec. 1997

Forfatteren er norsk og har tidligere især skrevet for børn og unge. Det 3. stjernetegn er en krimi, som får flotte ord med på vejen fra den norske anmelderpresse. Og det er en ambitiøs roman, som dog ikke indfrier mine vagte forventninger. Politimanden Cato Isaksen er fraskilt med to "dele sønner". Han bor nu med Sigrid og deres fælles barn, men har fortrudt skilsmissen. En række knivmord på mænd leder ham på nogle vildspor (selv om læseren for længst har gættet, at alle mændene er hustrumishandlere, og at seriemorderen skal findes blandt personalet på krisecentret for voldsramte kvinder). Det er en bog, som forsøger at bore dybt i kærlighedens veje og vildveje og i barndomstraumers invaliderende indvirkning på mennesker, men den ville have vundet ved en sproglig stramning. Flere billeder virker klodsede eller uforståelige: "Han ville aldrig glemme hvordan hendes øjne blev båret oppe af ansigtet".



Informationer og udgaver