Forfatteren er tidligere jungiansk psykoterapeut, som så at sige har trukket sig tilbage for at leve det stille men intense liv i New England som et af hans åndsbeslægtede forbilleder, Henry David Thoreau. Bogen består af en række korte essays, som forfatteren selv betegner som meditationer eller samtaler med sig selv. Fokuspunkterne er den ældre mands refleksioner over livets flow af begivenheder, som afføder ønsket om et liv uden stræben, hvor uddannelse og lærdom træder i baggrunden. Lader selvforglemmelsen blive en permanent tilstand, hvor man træder til side og giver plads til sin sjæl. Samtalerne rummer ofte en implicit kritik af det terapi- og behandlermiljø, som forfatteren selv har været en del af. Et miljø hvor ambition om personlig vækst står i vejen for sansningen og erkendelsen af livet her og nu. Så som læser skal man nok være på vej nogenlunde samme sted, for helt at forstå, hvad Moore taler om.