En ældre død alkoholiker opdager, at han stadig kan følge med i livet omkring sig. Han følger derfor med i sønnernes forberedelse af begravelsen og med dem på en hæsblæsende udflugt i jagten på sin gamle traktor. For læsere af tragikomiske romaner og romaner om relationer mellem brødre.
Den ældste voksne søn Kristian er fuld af vrede mod faren og forsøger hele tiden at distancere sig fra situationen, mens den yngre bror Anders, som ikke er den bedst begavede, er dybt ulykkelig. De finder ud af, at slægtsgården er solgt, og der er ikke meget at arve, men farens gamle Massey Ferguson vil de ikke slippe, og den bliver startskuddet til en vild udflugt henover en uge, hvor fortidens familietragedier, skuffelser og minder oprulles. Og far er med på sidelinjen. Jan Oxholm har skrevet romanen med inspiration fra sin egen far, der var alkoholiker.
Gennem de to brødres samtaler og vilde udflugt lærer læseren primært dem at kende, mens faren træder lidt i baggrunden. Romanen er fortalt med lune og mange skæve, underholdende optrin, mens de mange lange dialoger indimellem er omstændelig læsning. Det sagt, så er det en underholdende, tragikomisk roman om at være de efterladte, familieforhold og -tragedier. Anonym forside, der mere signalerer krimi.
Udflugt med urneMågesang er en satirisk roman om to brødres roadtrip med et familiemedlems aske i en urne. Mågesang handler om to brødres indbyrdes forholdUdflugt med urne er en satirisk roman om to brødres roadtrip med et familiemedlems aske i en urne. handler om to brødres indbyrdes forhold.