En personlig beretning om at finde ind til livets mening, gennem den udfordring det er at afsondre sig fra verden og gå i kloster.
Denne bog beskriver, hvordan det er som 21-årig at gå i kloster som benediktinernonne og kun medbringe, hvad der kan være i to kufferter. Veronika Peters beretter om sine 12 år i klostret, der slutter, da hun gennem sit arbejde i boghandelen, møder en mand og vælger kærligheden til ham og dermed at forlade klostret. Beskrivelsen følger hendes dagligliv i klostret med faste rutiner med bøn, arbejde og studier i teologi efter bestemte forskrifter. Herudover følges hendes sociale liv med de andre nonner, hvor forfatteren oplever både uvenskab og glæde med tætte venskaber og relationer til flere af sine medsøstre.
Der er i de senere år udkommet en del beretninger om at være et søgende religiøst menneske, der fx ønsker at gå i kloster eller vandre på pilgrimsruter. Denne beretning er en enkelt fortalt og let læselig beskrivelse af forfatterens ophold på et anonymt kloster i Sydtyskland.
En nøgtern og troværdig beskrivelse der fokuserer på forfatterens egne oplevelser i klostret og mindre på det åndelige og religiøse.