Bøger / skønlitteratur / digte

Det erotiske kammer : digte


Beskrivelse


Digte der beskriver en moden kvindes erotiske forhold til en række yngre mænd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2012

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 30. okt. 2012

I bølgen af erotisk litteratur har en digtsamling som I.H.s også sin plads. Selv om det er en moden kvindes digte, vil de også kunne læses af yngre, fortrinsvis kvinder.

Udgangspunktet for samlingen er et svigt af den yngre kæreste. Det var en oplevelse, der medfødte fortvivlelse og depression; men i stedet for at gå til i græmmelse og stå ensom og gammel tilbage, tog digteren sagen i egen hånd og indledte en lystrejse som netdater med langt yngre mænd. Det er oplevelserne med disse mænd, der er kernen i samlingen her. Her er triumferende, lystfyldte digte, og her er skuffelser over almindelige svigt, som fører til tvivl og usikkerhed; men tilsammen tegner digtene billedet af en moden og foretagsom kvinde, der nægter at underlæggelse sig gængse forestillinger om, hvad der passer sig for en kvinde i 70'erne: "Mine energier er blevet blomstrende/ og mange/ Jeg omsætter dem i mit sociale/ frække perverse liv/ Glem alt om tryghed og omsorg/ nænsomhed og kærlighed/ Det skal jeg give mig selv..." Digtene er enkle og ligetil uden de mange digteriske greb og finesser. Deres styrker ligger i de direkte erotiske beskrivelser. Teksterne er sat med stor og tydelig skrift i flotte grafiske former.

Tematisk kan man sammenligne med Hanne Raunow, der skriver om kærligheden til en gift mand. I.H.s digte er dog langt mere erotisk beskrivende.

Det er fint, at der sammen med den megen anden erotiske litteratur kommer en dampende erotisk digtsamling, hvor digteren er en kvinde i en moden alder.