Romanen er et genoptryk af en af de helt store navne i den danske litteraturkanon. Appellerer derfor til læsere af klassikere, men er også indbydende for nye læsere, idet bogen nu er trykt med moderne retstavning. Velegnet til tekstanalyse og læsegrupper.
Bogen Det forjættede land er en samleudgivelse af tre oprindeligt selvstændige bøger om Emmanuel Hansteds ankomst og forfald i sit kald som præst i Vejlby, langt væk fra kultur og byliv i København. Romanen handler om Hansteds dannelsesrejse - fra først at forkaste sin egen kulturherkomst og omfavne bondelivet - til senere at blive udstødt og vende sig bort herfra. Romanen drejer sig også om de religiøse magtkampe, der opstod omkring fritænkning, Grundtvig og højskolerne på den ene side og pietistisk dogmatisme på den anden. I forordet argumenterer Kristian Bang Foss tillige for, at romanen er en mere vidtspændende samfundskritisk satire.
Oprindeligt udgivet som tre selvstændige romaner (Muld, Det forjættede Land og Dommens dag) i årene 1891-95. Denne udgave følger 5. udgaven fra 1918 og er optrykt med moderne retskrivning. Målgruppen vil også være interesseret i hovedværket Lykke-Peer.
Nyoptryk af en tidlig Pontoppidan-roman. For læsere af litterære klassikere med interesse for politiske forhold og samfundssatire.