Niels Roland er mest kendt som tegner, men nu har han skrevet første bind i en fantasyserie, hvor der er planlagt fire bind. Jeg havde svært ved at blive fanget af bogen, som mangler den nerve og spænding, som fantasygenrens elskede kamp mellem det gode og det onde skaber. Plottet er for tamt, og handlingen skrider langsomt frem båret af dialog, detaljerede beskrivelser og figurer, som popper op, når forfatteren har brug for dem. De to hovedpersoner virker ikke troværdige, og man tror heller ikke på den mission, de begiver sig ud på. I bogen er grænsen mellem den reale og fantastiske verden flydende. Umiddelbart virker børnene Sidse og Frederik almindelige, men de spiser ting som klægklatter og simrespy, Sidses sære storebror har været forsvundet i to år, og nu er vinden også helt væk. Det fører dem ud på en lang rejse efter den forsvundne blæst. Undervejs støder de ind i forskellige figurer, som slår følge med dem og hjælper med at befri vinden fra en fyrstinde, som er gået mod naturens orden og har fanget den, fordi den har hærget hendes land. Men ud kommer vinden, og børnene blæser hjem igen til nye eventyr, som måske inkluderer Sidses bror, som de ser på lang afstand. Oplæsning fra 8, selvlæsning fra 11. Fine s/h illustrationer.