Krimi med kommissær Dupin, der skal opklare en højst mærkværdig og mystisk sag. Et lig bliver fundet og pludselig bliver det væk igen. Efterforskningen leder Dupin på sporet af både en kriminel og en okkult undergrund. For læsere af krimier.
Omkring påske finder en gammel filmdiva liget af en mand ved den franske Belon-flod, hvor der opdrættes østers. Da den sympatiske og dygtige kommissær George Dupin dukker op, er liget forsvundet igen. Kort efter modtager han et opkald fra de sagnomspundne bjerge Monts d'Arrée, hvor går der overtroiske historier om onde skabninger. Her har man fundet endnu et lig. Sporene fører i retning af mafiaen og gådefulde druidekulture, der dyrker det okkulte. De mærkværdige spor, gør sagen mere forvirrende, end Dupins hidtidige sager. Ikke nok med, at han skal undersøge den kriminelle underverden, men han skal også forholde sig til overtro, myter og okkultisme.
Spændende og velskrevet krimi. Dette er den fjerde bog i serien om Dupin, der udkommer på dansk. Der gøres meget ud af beskrivelserne og læseren bliver taget ved hånden, når begivenheder, personer og steder skildres. Denne er noget mere okkult i sit udtryk, end de tidligere, men det er en solid krimi, der henvender sig til mange læsere.
Minder om Volker Kutschers krimiserie om kriminalassistent Gereon Rath, hvor Den våde fiskDe underjordiske er den første i serien. Fokus på det okkulte kan også minde om De underjordiskeMinder om Volker Kutschers krimiserie om kriminalassistent Gereon Rath, hvor Den våde fisk er den første i serien. Fokus på det okkulte kan også minde om .