Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det går galt, far!


Beskrivelse


Far har købt en ny økse, og han glæder sig til at skulle fælde den gamle eg. Felix er betænkelig. Mon det går? Han spørger far om de ikke skal passe lidt på. Men far har ingen betænkeligheder. Han hugger med øksen, og alt ser ud til at gå efter planen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2006

Denne lille bog henvender sig til begynderlæsere og er et godt bud på en "rigtig" bog til den allerførste læsning. Bogen kommer i serien Mikro Dingo med en lix på 5, og det er netop den type af lette bøger, med et dansk islæt, vi ikke kan få nok af til de hungrende nye læseheste. Bogens layout er dejligt overskueligt og enkelt sat op. Teksten er sat i små blokke bestående af to linjer med 2-4 ord pr. linje. Den er udelukkende sat på hvid baggrund. Illustrationerne fylder resten af opslagene. De er farverige og giver en god fornemmelse af bogens indhold. En sjov lille fugl følger med fra træets top, og dens kommentarer er sat i talebobler. Felix og far står klar med øksen på bogens omslag, og læseren fornemmer en vis spænding. Spændingskurven bliver langsomt optrappet. Far har købt en ny økse, og han glæder sig til den nye opgave, at skulle fælde den gamle eg. Sønnen Felix er dog betænkelig. Mon det går? Han spørger far flere gange, mon ikke de skal passe lidt på? Men far har ingen betænkeligheder. Han hugger med øksen, og alt ser ud til at gå efter planen. Felix skynder sig at hente cyklen i skuret, i tilfælde af at stammen skal ramme det. Træet hælder dog ikke mod skuret, men rammer ned i fars bil, hvilket bevirker, at far må ha et lille hvil. Forfatteren er velkendt blandt målgruppen fra serien om hunden Bella, men samarbejdet mellem forfatter og illustrator er nyt.